logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - I morgen 08.00 - 15.00
Lærkevænget 9, Hasmark Strand, 5450 Otterup
Velholdt sommerhus med stort gæsteanneks og fantastisk beliggenhed tæt på Hasmark Strand

For enden af Lærkevænget – en idyllisk og lukket stikvej til Vestre Strandvej – finder I dette dejlige og indflytningsklare sommerhus. Placeringen er noget helt særligt: fredelig, ugeneret og med en smuk udsigt over åbne marker. Her får I følelsen af ro og landlig idyl – og samtidig er I midt i et attraktivt og levende sommerhusområde kun få minutters gang fra stranden.

Sommerhuset er opført på en 964 m² stor sydvestvendt grund og byder på 78 m² velindrettet bolig, der løbende er istandsat – senest med ny tagbelægning i 2021. Huset fremstår lyst, hyggeligt og praktisk med blandt andet et soveværelse, et flot badeværelse, og et åbent køkken i forbindelse med den store spisestue, hvorfra der er fri udsigt til haven og det omkringliggende landskab. I forlængelse af spisestuen finder I en dejlig opholdsstue med brændeovn og flere indretningsmuligheder til hyggekroge.

Som et stort plus er der opført et lækkert gæstehus/anneks med varmepumpe, så det kan benyttes året rundt. Her får I et stort opholdsrum med billardbord og bar – perfekt som aktivitetsrum, ekstra stue eller teenageafdeling. Annekset rummer desuden et flot badeværelse med vaskemaskine og bruseniche samt et stort, disponibelt rum med gode indretningsmuligheder.

Udendørs kan I nyde livet på den solrige terrasse og supplere med en tur i saunaen i de koldere måneder – en oplagt luksus både sommer og vinter, og den perfekte afslutning på en dukkert i havet.

Nærhed til strand, natur og faciliteter

Hasmark Strand er kendt for sin brede, børnevenlige sandstrand – perfekt til sommerdage og gåture langs kysten. Tæt på finder I også Hasmark Strand Camping, som byder på vandland, minigolf og café, og som skaber hyggelig feriestemning i området.

Naturoplevelser venter kun få kilometer væk på Enebærodde – et fredet og naturskønt område, der indbyder til vandreture i uforstyrret natur mellem hav og fjord.

I Otterup, blot 10 minutters kørsel fra huset, finder I gode indkøbsmuligheder, spisesteder, bowling, padeltennis og meget andet. Der er et hyggeligt byliv med torvedage og aktiviteter – alt det praktiske lige ved hånden.

Økonomi
Pris
1.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.169 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.854 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.934 kr.
Mads Packness
Indehaver, Ejendomsmægler MDE